Gule ærter og Ældredans i Thorsborg på onsdag

Store Torøje/Faxe: Årets første Ældredans i forsamlingshuset Thorsborg i Store Torøje, finder sted på onsdag

Onsdag den 23. januar klokken 14.00 spiller Birkum op til årets første Ældredans i forsamlingshuset Thorsborg i Store Torøje. Birkum har lovet at spille alle de elskede melodier, som altid er at finde på hans repertoire, iblandet nogle af de nyere melodier, som altid gør lykke hos et voksent publikum.

Der er traditionen tro endvidere lodtrækninger og sange.

Klokken 17.00 serverer forsamlingshuset vinterens populæreste ret, gule ærter. For at deltage i den del af festen, skal man tilmelde sig til Thorsborg Forsamlingshus. Man kan kontakte Helle Cristiansen på telefon 4117 2918 eller e-mail info@thorsborg-forsamlingshus.dk. Det har mange allerede gjort; men der er plads til flere endnu.

Ønsker man kun at deltage i dansen, behøver man ingen tilmelding, men kommer blot ved indgangen, når billetsalget starter klokken 13.30.

Thorsborg Forsamlingshus ligger på Kærsvænget 2 i Store Torøje ved Faxe.

Kommentarer