H C N Cykler og Knallerter fik fornyet certificeringen
Haslev: Auditører fra CELF, Nykøbing F har netop fornyet H C N Cykler og Knallerters certificering som Din Cykelfagmand med hele fem stjerner
H C N Cykler og Knallerter der ejes af Henning Carl Nielsen er beliggende i hjertet af Haslev på Bregentvedvej 1 i Haslev har netop fået fornyet Danske Cykelhandleres certificering, der markedsføres under navnet Din Cykelfagmand.
For at beholde certificeringen skal butikken og værkstedet hvert år dokumentere, at personalets uddannelse er ført ajour, at værkstedet har alt det værktøj og udstyr, der kræves, og at både butik og rutiner lever op til de fastsatte krav.
Derfor får butikken besøg af auditører fra CELF, Nykøbing F, en gang om året. Først når alt er fundet i orden, bliver certificeringen fornyet.
Danske Cykelhandlere er en brancheorganisation, der som medlemmer har ca. 410 cykel – og knallertforretninger i hele landet. Brancheorganisationen er over 100 år gammel og hed tidligere Cykelhandlernes Centralforening.
Kommentarer