Haslev

Håndværkere kan få kost og logi på herregård

Høstenhus

Haslev: Høstenhus på Køgevej 43 lejer værelser ud til pendlende håndværkere fra Fyn og Jylland som  bed&breakfast eller som bed&kitchen.

Sanne Mørk og Hilde Christensen har lejet Høstenhus på Køgevej 43, som hører til Bregentved Gods. Her har de indrettet en lejlighed til dem hver, Hilde sammen med sin mand Kenneth Hansen. Derudover vil de leje værelser ud til håndværkere, skriver mestertidende.

I øjeblikket har kvinderne 8-10 værelser klar til udlejning, og de er i gang med at indrette flere. De ønsker at skabe gode og hjemlige rammer for håndværkerne, så de kan slappe af i rolige og hyggelige omgivelser. Der skal være mulighed for god og nærende mad samt en god snak med kollgerne og med dem.

– Det er nogle herlige gutter, vi møder. De er rappe i replikken og så er de begyndt at give os stjerner for, hvor gode vi er til at lave mad og til at servere, griner de to som tager udfordringen op og kræser ekstra om håndværkerne. Vi er klar til at huse flere håndværkere, men slå lige på tråden først, så vi kan have kaffen klar, siger Sanne og Hilde til mestertidende.

Udover at give tag over hovedet til håndværkere, turister og andre rejsende vil de gerne arrangere bryllupper, konfirmationer, kurser, workshops samt andre store arrangementer på herregården.

Sanne Mørk har fuldtidsarbejde som frisør med egen salon i Osted, og Hilde Christensen arbejder som pædagog ved siden af arbejdet som godslejer.

Hvis man ønsker at benytte Høstenhus B&B kan man ringe på mobil 3040 8494.

Kommentarer