Faxe Ladeplads

Hærværk i Faxe Ladeplads Miniby og Park

Faxe Ladeplads: Ubudne gæster har vandaliseret halvdelen af muren rundt om kirken i Faxe Ladeplads Miniby og Park.

I løbet af januar måned har der været små chikaner på havnevejen, som Faxe Ladeplads Miniby og Park har adresse på. Først blev der rullet/ flyttet store sten ud på vejen, således at bilister, der måtte komme fra roklubben kunne risikere at ramme dem. Derefter blev bommene lukket i utide.

– Nu har nogle personer så her i weekenden, den 30. til 31. januar, forceret hegnet til Faxe Ladeplads Miniby og Park og vandaliseret halvdelen af muren rundt om kirken, cirka 15 meter mini-murværk, fortæller Bjarne Olsen fra Faxe Ladeplads Miniby og Park.

Derudover er der revet tre skorstene af et hus, hvilket har ødelagt taget på samme bygning.

Omkostningerne ved hærværket er næsten ikke til at gøre op i penge, men udgør op mod 10.000 kroner. Til det ødelagte murværk er der anvendt cirka 40.000 små mursten. Det vil kræve mere end 1500 m/k-timer at udbedre skaderne eller tæt ved to år for de frivillige minihåndværkere.

– Det er et sørgeligt syn og en skam at Faxe Ladeplads nu er med i klubben, der har vandaler, udtaler Bjarne Olsen fra Faxe Ladeplads Miniby og Park.

faxe_ladeplads_miniby_og_p2

Kommentarer