Rønnede

Lydklip: Cecilies hjulbolte blev løsnet på p-plads i Rønnede

Rønnede: Bilejer opdagede heldigvis at der var forøvet hærværk på hendes bil inden det endte i en livsfarlig situation.

Den 21 årige pædagogstuderende Cecilie Berendt Jensen fra Faxe Ladeplads vil fremover finde et andet sted at parkere sin bil end på pendlerparkeringen ved P2 Møbler øst for Rønnede.

Onsdag formiddag havde indtil videre ukendte gerningsmænd løsnet alle fire hjulbolte på det ene forhjul på Cecilie Berendt Jensen’s bil imens hun havde parkeret den på pendlerparkeringen imens hun var på skole i Vordingborg.

Cecilie Berendt Jensen blev heldigvis forholdsvis hurtig opmærksom på at noget var helt galt med bilen imens hun var på vej hjem til bopælen i Faxe Ladeplads og kunne konstantere at den var helt gal med bilen.

Cecilie Berendt Jensen anmeldte straks forholdet til Sydsjællands & Lolland Falsters Politi, som ikke er ubekendt med at der desværre sker en del hærværk på netop denne pendlerparkering, men hændelsen med at man løsner hjulbolte er noget helt nyt. Imens Faxe.nu mødtes med Cecilie Berendt Jensen på pendlerparkeringen kunne man se flere eksempler på at der rundt omkring på pendlerparkeringen lå tydelig spor af smadrede autoruder og Faxe Brand & Redning er også til bilbrande på pendlerparkeringen med jævne mellemrum.

Hør Cecilie fortælle om hændelsen her:

 

 

Pendlerparkeringen er ikke videoovervåget, så det har derfor ikke været muligt at man ad denne vej har kunnet få hjælp til opklaringen af de mange tilfælde af hærværk og bilbrande på stedet.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer