Kultur

Halberg & Friends leverede et brag af koncert på B&W Live i Haslev

Guitarist Poul Halberg og hans Friends fremkaldte dejlige, nostalgiske minder, da de lør dag fyrede de magiske hits fra 80'erne og 90'erne på B&W Live i Haslev. Foto: Erik Graversen.

Lørdag aften havde B&W Live i Haslev besøg af Halberg & Friends til et brag af en 80-90’er koncert, og det blev en publikumsoplevelse af de helt store.

Tiden blev nærmest skruet tilbage i tiden, med alle de kendte og elskede sange fra det forrige årtusinde. Hit på hit blev spillet og sunget med stor indlevelse og det blev en uforglemmelig oplevelse for det feststemte publikum denne aften.

Guitarist Poul Halberg er manden bag alle de kendte hits, og med sig havde han sangerinden Heidi Degn, Jette Schandorf på bas, Gorm Bülow på keyboards, og Jesper Thomsen på trommer, der tilsammen fremkaldte den velkendte lyd fra fra 80’erne og 90’erne med Halberg Larsen og Ray Dee Ohh.

– Det var en fantastisk koncert, hvor alt klappede – ikke mindst publikum, da det sidste ekstranummer var færdigt, lyder det fra Kim Schmedegaard, pressemedarbejder hos B&W Live.

– Vi er naturligvis glade for den store opbakning fra publikum. Vi har lagt et ambitiøst program for de kommende måneder med koncerter, foredrag, quiz-aften og hele fem julefrokoster i november og december, fortæller Kim Schmedegaard.

De kommende to navne på B&W Live er Jacob Bellens, der gennem årene er blevet en af de mest markante skikkelser på den danske musikscene. Ham kan man opleve lørdag den 20. oktober. Onsdagen efter den 25. oktober gæster Tamra Rosanes B&W Live med et håndplukket orkester i ryggen.

Se hele programmet her.

Kommentarer