Halfdan og andre dejlige viser i Æblehaven

visevenner

Faxe: Visens Venner Østsjælland lukker ned for forårssæsonenmed et program af morsomme, lattermilde, eftertænksomme og sangbare viser.

Søndag den 19. april klokken 14.00 lukker Visens Venner Østsjælland ned for forårssæsonen med et program af morsomme, lattermilde, eftertænksomme og sangbare viser, i Æblehaven i Faxe.

Det var 100 år siden at digteren Halfdan Rasmussen blev født i januar måned.  I den anledning har de lokale troubadurer, Helle Reumert og Eddie van Lüthje sat et muntert og eftertænksomt program sammen med nogle af Halfdans bedste og måske ikke så kendte tekster. Fra hans første digte i 40’erne til et par smukke kærlighedsdigte som Halfdan skrev til sin 80-års fødselsdag. De fleste af teksterne er med Eddie’s egne melodier, blandt andet sange fra duoens cd ”Vinterdigte”.

Visens Venners egne aktive visekunstnere underholder med en perlerække af muntre og glade viser. Fra ”Smil til hinanden” til ”Det må jeg ikke for Moar”. Det er Anny Rongsted, Bent Bertram, Ole Mørkeberg, Mette Østerbro, Irene og Kurt Andersen, Ulla og William Wegge, Henning Pedersen, Verner Lahn og dagens vise vært  Kirsten Thorndahl Schmidt der springer ud i løjerne.

Og som sædvanligt bliver der også lejlighed til at publikum får rørt stemmerne når de nynner med på de muntre fælles sange.

Entre for medlemmer er 35 kroner. Gæster skal betale 60 kroner. Man kan købe kaffe og kage for 35 kroner.

Duo-Dalby_eddie

Kommentarer