Ca. 500.000 danskere lider af knogleskørhed uden at vide det ifølge Sundhedsstyrelsen. Nu viser en netop afsluttet undersøgelse, at op mod halvdelen af dem, der har tegn på at få knogleskørhed, ikke selv tror, de risikerer at udvikle sygdommen. Dermed får de ikke forebygget alvorlige følger, som brud på arme og hofter, tab af førlighed og for tidlig død. Det er en alvorlig situation, siger professor og ekspert i sygdommen, der opfordrer den nye sundhedsminister til at gribe ind.

Hundredetusinder af danskere går rundt med en potentielt livstruende sygdom uden at vide det. De lider af knogleskørhed, også kaldet Osteoporose. Men fordi de ikke kender til sygdommen og ikke ved, de er i risikogruppen, får de ikke forebygget de alvorlige skader, sygdommen kan give dem.

Det viser en netop afsluttet undersøgelse blandt 2100 danskere fra Netdoktor og Osteoporoseforeningen. Her svarer næsten halvdelen af dem, der har tegn på at få knogleskørhed, at de ikke selv tror, de risikerer at udvikle sygdommen.

En af dem, der blev ramt, er Andrea Rose på 64 fra Aarhus. Hun opdagede først, at hun led af knogleskørhed, da hun brækkede begge håndled. Bruddene var så alvorlige, at hun var sygemeldt i over et år og endte med at miste sit arbejde.

– Jeg vidste ikke noget om knogleskørhed, eller hvilke tegn man skulle se efter. Heller ikke, hvad risikoen var, og at det kunne forebygges. Det ærgrer mig i dag, siger Andrea Rose.

Netdoktors undersøgelse støttes af tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at omkring en halv million danskere lider af knogleskørhed uden at være klar over det. De risikerer især brud på håndleddet, rygsøjlen og hoften selv ved bløde fald, hvor andre ikke brækker noget. Får man først brud på hoften, er det så alvorligt, at hver 3. mand og hver 4. kvinde vil dø inden for det første år efter bruddet.

Kræver handling nu
Situationen er så alvorlig, at det er nødvendigt med en helt ny indsats mod knogleskørhed, siger professor, dr. med. Bente Langdahl, der forsker i knogleskørhed og er overlæge på Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme på Aarhus Universitetshospital. Hun opfordrer derfor sundhedsminister Magnus Heunicke til at gribe ind.

– Konsekvenserne er veldokumenterede. Nu skal vi have handling, for det er vigtigt for både patienten og samfundet, at osteoporose opdages og behandles i tide, så nye knoglebrud kan forebygges, siger Bente Langdahl.

Sundhedsstyrelsen anbefalede i efteråret, at sundhedspersonalet på sygehusene bliver bedre til at opspore knogleskørhed blandt de personer, der allerede har haft et brud. Men det er for sent, mener Bente Langdahl. I stedet foreslår hun en national handlingsplan, der forpligter alle dele af sundhedsvæsenet til at finde de danskere, der er i farezonen, før de rammes af et brud:

– Det danske sundhedsvæsen er under stort økonomisk pres med krav fra mange sider. Jeg har ingen tro på, at sygehusene selv vil løfte opgaven med opsporing og behandling af osteoporose, hvis ikke den nye sundhedsminister forlanger en national handlingsplan, siger professor, dr. med. Bente Langdahl fra Aarhus Universitetshospital.

Koster milliarder
Knogleskørhed svækker knoglerne indefra. Resultatet er afkalkede knogler, der er så porøse, at de let brækker.

I undersøgelsen fra Netdoktor og Osteoporoseforeningen har deltagerne besvaret et spørgeskema om deres helbred og livsstil, og om de har en forælder eller søskende med knogleskørhed. På trods af, at de svarer ja til en eller flere indikationer på knogleskørhed, svarer hele 48 pct. alligevel, at de ikke tror, de er i risikogruppen.

Undersøgelser fra blandt andet Aalborg Universitet har påvist, at de mange følger af knogleskørhed hvert år koster samfundet milliarder af kroner.

Sådan forebygger du knogleskørhed

Motion, varieret kost og ingen rygning hører med til en knoglevenlig livsstil.

Dyrk motion

Fysisk aktivitet livet igennem nedsætter risikoen for osteoporose, da knoglerne stimuleres. Samtidig styrkes muskler og led, hvorved risikoen for fald mindskes.
Alle former for daglig motion begrænser det aldersbetingede knogletab, f.eks. løb, boldspil, svømning, stavgang, dans eller trave- eller cykeltur til/fra arbejde etc. Vægtbærende motion er bedst.

Spis varieret

Det er vigtigt at indtage en alsidig kost, og til forebyggelse af osteoporose er det især vigtigt at få tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin.
Til en voksen person anbefales 800 milligram kalcium om dagen. Dæk f.eks. dit behov for kalcium med en halv liter skummetmælk og et par skiver mager ost dagligt.

Undgå rygning

Hvert sjette hoftebrud kan forklares med rygning. Det skyldes, at rygere er slankere, kommer tidligere i overgangsalderen og har et lavere niveau af det kvindelige hormon østrogen end ikke-rygere – alt sammen risikofaktorer for udvikling af knogleskørhed.

Begræns alkoholforbruget

Et større alkoholforbrug end Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 14 genstande om ugen for mænd og 7 for kvinder er forbundet med en øget risiko for osteoporose.

Undgå store mængder kaffe

Kaffe virker vanddrivende og bevirker et forøget tab af kalcium fra nyrerne. Nogle undersøgelser har derfor vist, at personer, der drikker mere end seks kopper kaffe dagligt, har en større risiko for osteoporose. Drikker du kaffe, er det en god idé, at komme mælk i, da mælk styrker knoglerne.

Se mere på www.knogleskørhed-info.dk.

Er du en af dem, der har forhøjet risiko for knogleskørhed?

Kan du svare ja til bare et af disse spørgsmål, bør du tale med din læge om risiko for knogleskørhed og eventuelt få en knoglescanning:

Har du haft knoglebrud pga. et blødt fald, som ikke normalt fører til brud?
Har du en forælder eller søskende med knogleskørhed?
Er du ryger?
Har du været i behandling med prednisolon (fx mod gigtsygdomme) i mere end 3 måneder?
Er din overgangsalder startet tidligt (inden du blev 45 år)?
Har du fået antihormonel behandling for brystkræft/prostatakræft?

Fakta om knogleskørhed

Ca. 40 procent af alle kvinder og ca. 18 procent af alle mænd rammes før eller siden af knogleskørhed
Ca. 650.000 danskere lider af knogleskørhed ifølge Sundhedsstyrelsen. Heraf lider ca. 500.000 danskere af knogleskørhed uden at vide det ifølge Sundhedsstyrelsen.
Antallet af knoglebrud som følge af osteoporose stiger i Europa på grund af stigende ældrebefolkning

Knogleskørhed er underdiagnosticeret blandt patienter med hoftebrud. Både danske og udenlandske undersøgelser viser, at meget få patienter tilbydes undersøgelse og behandling efter et hoftebrud
Hver 3. mand og hver 4. kvinde dør inden for det første år efter et hoftebrud

Kilder: ”Osteoporose, en afdækning af den samlede indsats mod osteoporose” – Sundhedsstyrelsen dec. 2018; Medicinsk Teknologivurdering, 2012 – Sundhedsstyrelsen; Patienthåndbogen/Lægehåndbogen – Sundhed.dk; professor Bente Langdahl – Aarhus Universitetshospital; Osteoporoseforeningen; Netdoktor.dk.

Sådan behandler man knogleskørhed:

Alle, der har fået konstateret knogleskørhed, bør:

Tage tilskud af calcium og D-vitamin.
Have en knoglevenlig livsstil, som indebærer at spise sundt, undgå rygning og dyrke motion, der styrker knogler og muskler.

Derudover findes der to typer lægemidler, som enten er:

Knoglestyrkende (bisfosfonater, Denosumab eller SERM-produkter). Knoglestyrkende behandling kan bruges til alle med knogleskørhed. Den knoglestyrkende behandling virker ved at hæmme aktiviteten af de knoglenedbrydende celler, så knogletabet standses, og knoglevævets styrke øges.
Knogleopbyggende (parathyroideahormon-analog). Knogleopbyggende behandling bruges kun til personer, der har brud på ryghvirvlerne. Denne behandlingstype øger opbygningen af knoglemængden.

Brud som skyldes knogleskørhed behandles med operation, gipsskinne eller alene med smertestillende medicin, indtil bruddet er vokset sammen. Valg af behandlingstype afhænger af, hvor bruddet sidder.

Fakta om undersøgelsen

I alt 2110 danskere har svaret på Netdoktor og Osteoporoseforeningens spørgeundersøgelse om knogleskørhed vedrørende deres helbred og livsstil, om de har en forælder eller søskende med knogleskørhed med mere.
Heraf viste svarene fra 795 (38 procent), at de er i risikogruppen uden at være diagnosticerede med knogleskørhed
Denne gruppe blev efterfølgende spurgt: ”Vurderer du selv, at du risikerer at få knogleskørhed?” 48 procent svarede nej, mens 52 procent svarede ja
Undersøgelsen er foretaget i perioden 5. april 2018 til 15.juli 2019

Om Netdoktors oplysningskampagner

Netdoktor.dk er Danmarks største website om sundhed med gennemsnitligt 1,2 mio. brugere og 2,2 mio. besøg pr måned. Netdoktor.dk sætter løbende fokus på danskernes folkesygdomme og sundhedsproblemer. Tidligere oplysningskampagner har omhandlet:

Hjertekarsygdomme
Kroniske smerter
Diabetes
Astma
KOL
Livmoderhalskræft
Helvedesild
Nykturi (nattetisseri)

Netdoktors og Osteoporoseforeningens oplysningskampagne om knogleskørhed er gjort mulig med økonomisk støtte fra Amgen Danmark.