Kultur

Hammerslag i Virkeligheden på Kulturhuset Leopold i Karise

'Hammerslag i virkeligheden' kommer til Kulturhuset Leopold i Karise. Foto: DR.

‘Hammerslag i Virkeligheden’ besøger Kulturhuset Leopold i Karise den 30. september med et foredrag om programmet “Hammerslag”, hvor værten Sofie Østergaard samt ejendomsmæglerne Kirstine Viren og Lars Lyng deler ud af deres viden, anekdoter og udfører boligquizzer live.

Over 30 år har Hammerslag samlet danskerne foran skærmen og skabt fascination med sine spændende boligvurderinger og indblik i arkitektur og boligmarkedet.

Tisdag 30. september har du chancen for at opleve værten Sofie Østergaard og de karismatiske eksperter, Kirstine Viren og Lars Lyng, i levende live, når gæster Kulturhuset Leopold i Karise. Her vil de dele ud af deres viden og konkurrerer om at gætte boligpriser – præcis som på tv.

Gæsterne får også en sjælden mulighed for at se, hvad der sker bag kameraet: Hvordan udvælges husene, hvad indebærer produktionen, og hvordan er stemningen uden for skærmen? Og selvfølgelig er der masser af sjove fraklip og anekdoter fra optagelserne.

Som noget særligt vil eksperterne sætte ord og pris på boligerne samt give en aktuel status på boligmarkedet i netop det område, de besøger.

Man får en helt særlig mulighed for at gætte og dyste med i bolig-quizzer og prisgæt, så kom og test, om din viden og dit vinderinstinkt er større end Hammerslag-eksperternes.

Hvorfor er konkurrencen så intens, og hvorfor betyder det så meget at vinde?

Eksperterne fortæller om deres personlige motivation og kampen om at være den bedste i feltet. Det bliver en underholdende og lærerig aften i selskab med det elskede Hammerslag-hold, lover arrangørerne.

‘Hammerslag i Virkeligheden’, starter klokken 19, men allerede klokken 17.30 kan man varme op med spisning. Kulturhuset tilbyder nemlig en lækker buffet med flere slags kød og tilbehør.

I pausen mellem foredragets to afdelinger vil være mulighed for at købe drikke og kage.

Billetter til arrangementet kan købes her.

Kulturhuset Leopold i Karise. Pressefoto.

 

Kommentarer