Rønnede

Rønnede’s U13 piger videre til Sjællandsmesterskaberne

Rønnede: Rønnede IF u13 piger har efter en storsejr på 12-2 onsdag hjemme mod Suså IF vundet række 1 og er gået videre til sjællandsmesterskaberne den 24.juni.

Pigerne har vundet puljen med suverænt spil 7 vundne og 1. uafgjort, samt en målscore på 59-7.

Pigerne vidste ved kampens start, at det gjaldt om at komme til Sjællandsmesterskabet, og det var grunden til at der gik ”gummiben” i den. De kom derfor bagud 0-2 efter 5 min, men så vågnede de op, og efter 1. halvleg bragte de sig foran 5-2. I 2. halvleg fortsatte de med samme fantastiske spil og kampen endte 12-2.

Piger der har lyst til at prøve kræfter på vores u14 hold (efter sommerferien spiller vi u14) er altid velkommen til træning, inviterer Rønnede IF.

Kommentarer