Samfund

Har du en god idé som kan udvikle dit lokalområde?

Tilskudspuljen “På Forkant” har oprindeligt haft en deadline for ansøgninger til den 5. september 2022 kl. 16:00. Ansøgningsfristen forlænges nu frem til og med den 30. september klokken 16.00.

Grunden til forlængelsen er kort og godt, at vi gerne vil se ansøgninger fra flere lokalområder i kommunen.

Så har I et godt projekt, der styrker fællesskabet og den lokale identitet så kan I nå at søge om økonomiske støtte hos Faxe Kommune. Byrådet har afsat 300.000 kroner i puljen. 

Formålet med puljen er at styrke fællesskabet og den lokale identitet i kommunens landdistrikter. 

Projektansøgninger vurderes ud fra, hvordan de er med til at understøtte de lokale potentialer til udvikling. 

Støtte fra puljen skal samtidig være med til at styrke organiseringen i lokalområderne og tilskynder borgere til at organisere sig og i fællesskab drøfte, hvad man vil med sit lokalområde.

Et par eksempler: der er tidligere givet tilskud til projekter der gjorde et torv til en grøn oase, en boligområde der fik et bedre legeområder med Jordvolds-rutsjebane og en forening der fik popkorn-maskine og en Slush-ICE maskine.

Skriv en ansøgning nu og vær med i årets runde med tilskud. De allerede indsendte ansøgninger kommer naturligvis med i den samlede vurdering efter den 30. september.

Ansøgningsformularen er lagt op på hjemmesiden. Der skal søges online.

Link til ansøgningsformularen kommer her

http://www.faxe-files.dk/machform/view.php?id=61984

Har du spørgsmål kan du kontakte Ib Østergaard Rasmussen, direktionssekretariatet på mail: ibrab@faxekommune.dk

Kommentarer