Rønnede

Har en lille nytårsbøn til jer…

Læserbrev: En Faxe.nu læser, der underskriver sig “En heste og hundeejer i Faxe kommune” har bedt os om at bringe en lille nytårsbøn

Det handler om Nytårsaften og dertil hørende fyrværkeri affyring. Det er sådan, at vi er nogle stykker der bor på små gårde ude på landet i vores kommune. Flere af os har har heste opstaldet i staldbygninger, som ligger tæt på naboer.

Disse naboer og genboer, har endnu ikke respekteret fyrværkeriloven hvori der står blandt andet:

“Anvendelse af fyrværkeri må ikke finde sted i mindre afstand end 100 meter fra landbrugsbygninger med hold af dyr, hundekenneler og andre dyrehold, samt arealer med udegående dyr.”

Alligevel har vi oplevet, gentagne gange, at såvel genboer fra en afstand af cirka 15 fra vores stald og naboer i en afstand af cirka 10 meter, har affyret såvel raketter og kanonslag.

Ingen venlige henstillinger har hidtil hjulpet :0(

Både vores heste og hunde er ved at omkomme af skræk, eftersom fyrværkeriforestillingen godt kan strække sig over flere timer.

Det er vores håb, at I vil skrive et par bevingede ord om emnet, da vi nok ikke er de eneste der bor i nærheden af mennesker der åbenbart SKAL drikke hjernen ud og samtidig bruge rigtig mange penge krudt.

Vi flyttede egentlig på landet fordi vi troede der var fredeligere, men ak…..

Vi ønsker at være anonyme, for ikke at gøre nabo/genbo-fnidderen værre end den er.

Venlig hilsen og godt nytår
En heste og hundeejer i Faxe kommune

Kommentarer