Har hus i Karise Danmarks rekord i julepynt?
Karise: Danmarks helt uden tvivl absolut mest julepyntede hus ligger på Kærvej i Karise.
På en lille stille villavej i Karise, ligger Danmarks nok mest julepyntede hus. Jeppe og Hanne Guldbrandsen har i år 250.000 pærer på huset og i haven. Sidste år var der omkring 230.000 pærer. Det koster op imod 1.800 kroner om året.
Her på redaktionen tvivler vi voldsomt på om der overhovedet kan være mere julepynt på et hus – eller inde i et hus. For Hanne Guldbrandsen har hængt over 3.500 julekugler op indenfor.
Interesserede der har lyst til at se huset, kan finde det på Kærvej, en lille sidevej til Drosselvej. Drej ned ad Drosselvej fra hovedgaden, så kommer der en lille sidevej til venstre. Derfra kan man ikke undgå at se det.
Og man kan nå at se det helt frem til nytår.
Huset kan også ses fra togene på Østbanen
Hvis nogen af vores læsere kender andre (næsten) lige så julepyntede huse i vores område, vil vi meget gerne have et tip. Du kan tippe Faxe.nu ved at sende billeder og tekst til tip@faxe.nu.
Kommentarer