Haribo Cup finder sted i weekenden

Faxe Kommune: Haribo Cup – kommunens største sportsbegivenhed – finder sted på fredag, lørdag og søndag

Team Faxe Håndbold afholder Haribo Cup for ungdomshold for 28. gang i weekenden. Der deltager omkring 172 hold, deriblandt to svenske, i håndboldturneringen, der er for piger og drenge i alderen 6-19 år.

Mellem 75 og 100 frivillige og ulønnede voksne hjælper til ved stævnet hvor der kommer omkring 1.500 spillere. 1.300 spillere overnatter på Rolloskolen, Møllevangsskolen og Nordskovskolen.

Nogle af holdene starter allerede fredag. Herefter går det løs resten af weekenden – helt frem til A-finalerne, der spilles i Faxe Hallen søndag mellem klokken 11.30 og 19.00.

Lørdag formiddag spiller børn mellem 4 og 6 år ministævne i Faxe Hallen. Her er der medaljer, diplomer og lidt slik til alle deltagerne fra Haribo Lakrids.

Man kan følge resultaterne hold for hold og række for række på haribocup.dk eller ved at klikke her

Spillesteder:

  • Faxe hallen, Rådhusvej 6, 4640 Faxe
  • Rønnede hallen, ved Møllevangsskolen, 4683 Rønnede
  • Dalby hallen, Bavnestræde 28, 4690 Haslev
  • Haslev hallen A+B, Sofiendalsvej 42, 4690
  • Karise hallen, Skolegade 39, 4653 Karise
  • Hylleholt hallen, Dannebrogsvej 1, 4654 Fakse Ladeplads
  • Nordskov hallen, Bækvej 14, 4690 Haslev
  • Haslev Gymnasium, Skolegade 31, 4690 Haslev
  • Sydøstsjællands efterskole, Tingvej 30, 4690 Haslev

Kommentarer