Haslev 25 års hædersloge for Mogens Østergaard
Haslev: Dansk Broderorden, Arbejdsstedet Haslev afholder 25 års hædersloge for forhenværende kørelærer, Mogens Østergaard.
Torsdag den 31. marts afholder Dansk Broderorden, Arbejdsstedet Haslev 25 års hædersloge for forhenværende kørelærer, Mogens Østergaard, der bor på Bytoftevej i Faxe.
Mogens Østergaard blev optaget i Dansk Broder Orden i Haslev den 21. marts 1991- og fejrer således 25 år i logen, en tid hvor Br: Mogens Østergaard har været en flittig broder og har bestridt flere embeds- og revisorposter til brødrenes store tilfredshed
Mogens Østergaard blev født på Vigerslev i København, og flyttede senere til Fakse. Han har blandt andet en landmandsuddannelse, men har også været lærer på skoler i Herfølge og Karise. Han tog sin lærereksamen fra Haslev Seminarium i 1970.
Mogens Østergaard er i dag pensionist men har, fra 1985 – 2010, drevet aktiv køreskole i København og Faxe. Han har tidligere, ved siden af sin køreskole, drevet landbruget på gården på Bytoftevej, hvor han bor, en gård som har været i familiens eje siden 1902. I dag bor der 3 generationer Østergaard på adressen, men jorden har, siden 2003, været forpagtet ud.
Fritiden går med at passe konen, Lise, ferier med børnebørnene og jagt – Mogens Østergaard er en ivrig jæger, og tager gerne på jagtture rundt i Danmark, Skotland og det nordlige Sverige, for at jage råbukke, ræve og elge. Han har også en stor passion for sine hunde, som er med på mange af jagtturene og på ferierne.
Ferierne tilbringes gerne sammen med hustruen og børnebørnene på ture til blandt Disney World i Paris og Orlando.
Faxe.nu bringer navnenyt om personer fra Faxe-området. Oplysninger og fotos samt kort lykønskning eller mindeord kan sendes pr. e-mail til tip@faxe.nu. Det er gratis.
Kommentarer