Haslev

Haslev Amatør Bokse Klub med nyt tiltag

Foto: Haslev Amatør Bokse Klub

Haslev: Haslev Amatør Bokse Klub har et nyt tiltag i samarbejde med Faxe Kommune, som hedder ”Utrænede Voksne”, som er et hold for dem, der gerne vil i form.

Oprindeligt skulle holdet hedde ”Rigtige Mænd”, da man havde taget udgangspunkt i tv-serien, ”Rigtige Mænd” fra DR. Men grundet den store tilgang til disse hold, og at flere kvinder ønskede at deltage, har man ændret navnet til ”Utrænede Voksne”.

Træningen er startet i Haslev Amatør Bokse Klub, men der er stadig plads til flere.

Der trænes hver tirsdag og torsdag fra klokken 19.15 til klokken 20.15. Der er et indmeldelsesgebyr på 100 kroner samt et kontingent på 99 kroner per måned.

Man kan ringe for mere info til Kim Olsen på telefon 22 73 59 53 eller Michael på telefon 21 31 71 86.

Kommentarer