Haslev Apotek udleverede forkert medicin
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/02/haslev_apotek.jpg)
Haslev: Fem kunder hos Haslev Apotek fik for nylig udleveret et psykofarmakon, i stedet for det blodfortyndende lægemiddel, Clopidogrel
Fem borgere i Haslev fik for nylig en helt forkert type medicin udleveret fra Haslev Apotek. De fem kunder skulle have haft det blodfortyndende lægemiddel, Clopidogrel, men fik i stedet udleveret et psykofarmakon, som blandt andet gives til skizofrene. Pårørende og læger omkring alle fem patienter er blevet underrettet om fejlen.
En 84-årig kvinde er lige nu indlagt på Næstved Sygehus, men er i bedring og tilbage på sin sædvanlige, blodfortyndende medicin.. Barnebarnet Kit Lindegaard mistænker, at det er den forkerte medicin, der er skyld i, at hun opfører sig anderledes.
– Det er jo forfærdeligt at se sin mormor på den måde, når man er vant til at hun er klar i mælet, fortæller hun til TV2 Øst.
– Det er en meget ulykkelig sag. Det er en menneskelig fejl, som har resulteret i, at fem af vores kunder har fået forkert medicin, udtaler Vivian Zederkof, apoteker på Haslev Apotek til TV2 Øst.
– Sidenhen har vi gjort alt for at forebygge, at fejlen ikke kan ske igen, siger Vivian Zederkof.
Kommentarer