Haslev

Haslev Boghandel flytter tilbage til Jernbanegade

Haslev Boghandel flytter fra Vestergade til hjørnet af Jernbanegade og Sofiendalsvej, der hvor Betema tidligere holdt til.

Mandag den 10. juli åbner Has­lev Boghandel i nye lokaler på hjørnet af Jernbanegade og Sofiendalsvej, der hvor Betema tidligere holdt til.

Haslev Boghandel, der blev etableret i 1885, er Haslevs ældste forretning. Den havde i de første 125 år, frem til 2010, adresse i Jernbanegade 18 og indehaver Steen Eistrup-Wisler har længe haft et ønske om at vende tilbage til Jernbanegade.

Der er flere fordel ved den ny placering. Butikken mere synlig, der er bedre parkeringsmuligheder og endelig er der et fortov, de kan stille varer ud på.

I 2015 trådte butikken ud af ’Bøger & Papir’-kæden. Og gik ind i indkøbskæden Kon-Tur i stedet. Det har givet større frihed til selv at bestemme vareudvalget.

Læs også: Haslev Bøger & Papir bliver til Haslev Boghandel

Butikken er ikke kun boghandel. Udover alt inden for bøger, kontorartikler, kontormaskiner og  blækpatroner til printere sælger de festartikler, legetøj og oplevelser. Haslev Boghandel fungerer ogsåsom pakkeudleveringssted for både GLS og DAO og det fortsætter uændret. Frem til åbningen af butikken i Jernbanegade kan man fortsat afhente pakker i Vestergade.

Kommentarer