Haslev Bokseklub af 1976 fik guld og sølv
Nils og brødrene Shahid og Adil fra Haslev Bokseklub af 1976 stillede her i weekenden op ved de Nationale Begyndermesterskaber i boksning, som blev afholdt i Hornslet i Jylland. Det blev til 2 flotte medaljer.
Fredag eftermiddag kørte 2 biler pakket med boksere, trænere og et par af Haslev Bokseklubs medlemmer imod Jylland for at deltage i de Nationale Begyndermesterskaber i boksning, som strakte sig over både lørdag og søndag.
Lørdag formiddag skulle Nils, som den første af de 3 drenge, kravle ind under tovene og op i ringen. I Nils vægtklasse myggevægt var de 4 boksere.
Nils skulle i sin semifinale møde en modstander fra Hinnerup BK. Nils er for nyligt blevet konfirmeret og trådte i den grad ind i de voksnes rækker. Han boksede en herrekamp, hvor der blev givet og taget. Det var ikke nok til at vinde kampen men absolut en godkendt præstation og en velfortjent tredjeplads. Nils modstander vandt den næste dag også sin finalekamp, og fik derved en guldmedalje, hvilket sætter Nils præstation lidt relief.
Den næste der skulle op i ringen var Shahid. Han bokser i vægtklassen atomvægt. I Shahids vægtklasse var de kun 2 boksere tilmeldt, så Shahids kamp var en finalekamp. Han mødte en modstander fra Wedala BK, det var en lige kamp hvor der blev gået til stålet. Shahid vandt dog kampen 3 – 2 og fik en flot guldmedalje hængt om halsen.
Adil var den tredje, der skulle op og bokse. I Adils vægtklasse fluevægt havde der været tilmeldt 3 boksere, men de var kun 2 til indvejningen hvilket betød, at Adil ligesom sin lillebror skulle bokse en finalekamp. Han mødte en bokser fra Brønderslev BK. Begge boksere stod rigtigt godt til hinanden. Det var en lige kamp hvor der igen blev givet og taget, en rigtig herre-fight. Adil tabte kampen 4 – 1 og fik efterfølgende hængt en velfortjent sølvmedalje om halsen.
Klubben ønsker de 3 boksere et stort tillykke med deres flotte præstationer.
Ligeledes sender klubben en stort tak til malermester Jacob Nielsen fra Haslev for de nye sæt kamptøj.
Haslev Bokseklub af 1976 holder til på Vesterled 16, hvor der både trænes boksning (fra 10 år) og motionstræning (fra 15 år). Mangler du noget at lave i aftentimerne? Kunne du tænke dig at se hvad boksning er for noget? kunne du tænke dig at komme i bedre form? Så mød op og få en prøvetime eller to.
Her er plads til alle og kontingentet er billigt.
Spørgsmål til de to hold? Man kan her følge Haslev Bokseklub af 1976
Kontakt klubben på: 20953327
Kommentarer