Haslev

Haslev Bokseklub af 1976 i årets første turnering

Haslev Bokseklub af 1976 deltog her i weekenden ved årets første turnering som blev afholdt i Jylland.

 

Brødrene Shahid og Adil repræsenterede klubben ved dette års Viking Boxcup. Viking Boxcup i Nørresundby er en stor international turnering med boksere fra flere forskellige lande.

Shahid var den første af de to boksere som skulle i ringen. Han mødte en modstander fra SIK Fight inde fra Nørrebro.
Shahid boksede en god kamp, han var bevægelig, hurtig på både fødder og hænder men måtte dog se sig slået af bokseren fra Nørrebro.

Adil mødte en modstander fra CIK som ligger på Christianshavn.
Adils modstander blev i november kåret som Danmarksmester så det var på forhånd en svær opgave, han var på. De 2 boksere kender hinanden fra tidligere da de har mødtes før. Adil holdt sig hele kampen igennem til den plan vi havde lagt, men måtte dog se sig besejret af Danmarksmesteren inde fra Christianshavn.

Klubben og de 2 boksere ønskes et stort tillykke med deres flotte indsats.

Kommentarer