Haslev Bokseklub havde to med til boksestævne i Vanløse
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/12/haslev_bokseklub-620x380.jpg)
Haslev Bokseklub havde søndag to boksere, Nils og Frederik, med til boksestævne i Vanløse.
Søndag den 29. januar havde Haslev Bokseklub to boksere, Nils og Frederik, med til stævne i bokseklubben B.K.Kelly, der holder til i Grøndalscenteret i Vanløse. Desværre meldte Nils’ modstander afbud grundet sygdom, så der blev ikke fundet nogen kamp til Nils.
Frederik derimod boksede super flot og rent mod sin jævnbyrdige modstander. Ingen af bokserne fik diplom, men Frederik fik flotte 25 point.
Haslev Bokseklub af 1976 har stadig plads til både motionister, boksere og børn på deres juniorhold.
– Vi er en social klub, hvor der både er plads til grin, leg og fjol imens vi har sved på panden, oplyser Rebecca Rasmussen, træner og bestyrelsesmedlem.
Interesserede kan se mere på klubbens hjemmeside eller følge klubben på Facebook.
Kommentarer