Haslev

Haslev Bokseklub klar til ny sæson

Se billedserie

Haslev: Haslev Bokseklub sluttede i juni måned sæsonen med et 40-års jubilæum, og er nu klar med træningstider og nye trænere til den nye sæson.

Til jubilæumsreceptionen lørdag den 11. juni  hos Haslev Bokseklub var nye og gamle medlemmer forbi, dog ikke så mange, som de havde håbet på. Lions Club kom også forbi og donerede et beløb til børneholdet, som er for børn i 6 til 8-års alderen.

I løbet af sommeren har to gamle motionstrænere meldt sig til trænerteamet igen, hvilket gør klubbens træning mere alsidig. Klubbens to tekniske boksetrænere fortsætter også. Træningen består stadig af gammeldags boksetræning, men bliver også med øvelser med vægte, battle-rope, medicinbolde og meget andet.

Læs også: Haslev Bokseklub fejrer 40-års jubilæum

Træningstiderne for den nye sæson er:

Mandag motionstræning kl 20-21

Tirsdag boksetræning kl 18-19.30

Onsdag motionstræning kl 18-19

Onsdag boksetræning 19 – 20.30

Torsdag juniortræning 17.15 – 18.15

Torsdag motionstræning 18.15 – 19.15

Priserne resten af året er 400 kroner for personer over 18 år, 350 kroner for personer under 18 og 300 kroner for at gå på børneholdet.

Man kan få en gratis prøvetime eller to, hvis man gerne vil prøve at se, om boksning er noget, man gerne vil.

Kommentarer