Haslev-familie har testet LED-pærer med stor succes
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/02/familie-faar-led-raadgivnin-620x380.jpg)
En familie i Haslev sagde i sommeren 2016 ja tak til at være med i en stor LED-test. De fik installeret LED-pærer overalt i deres boliger – og resultatet er intet mindre end fantastisk.
LED-lys har haft et dårligt rygte, men i de sidste to-tre år har LED-pærerne gjort store fremskridt – både i tone, farvegengivelse og lysstyrke.
Seas-NVE startede i sommeren 2016 en stor LED-test hos tre familier i henholdsvis Gedser, Haslev og Fuglebjerg. I samarbejde med Greenline.dk installerede de LED-lys overalt i alle familiernes lamper både ude og inde. Det viste sig at være en klar forbedring.
– Vi har fået en langt bedre belysning, end vi havde før. For eksempel sad der en sparepære i lampen over vores spisebord, som var 100 år om at nå fuld lysstyrke. Når den endelig var tændt, var lyset ikke ret godt. Nu er der masser af godt lys – både når vi spiser og børnene skal lave lektioner ved bordet, siger Trine Duus fra Haslev.
Tankevækkende resultater
De tre boliger havde forskellig størrelse, forskellige antal lamper og forskellige blandinger af halogen- og sparepærer. Men alligevel var resultaterne forbavsende ens:
- Besparelse: 80 procent: Hos alle tre familier faldt lampernes samlede effekt (watt) og dermed deres elforbrug med cirka 80 procent i forhold til før.
- Høj lyskvalitet med god farvegengivelse: Alle familierne havde oplevelsen af, at LED-lyset generelt er bedre, end det de havde før
- Mere lys for færre penge: Alle tre familier har fået mere lys i deres boliger – selvom deres lamper nu bruger langt mindre strøm.
Derfor får LED-pærer elregningen til at skrumpe
Alle pærer er energimærkede på en skala fra A++ til G. LED-pærer er de mest energirigtige. Alligevel kunne vores testfamilier konstatere, at LED-pærer af god kvalitet nu er tæt på at være lige så gode som gløde-og halogenpærer, der bruger meget mere strøm og har en langt kortere levetid.
Kommentarer