Haslev

Haslev-familie hylede Rasmus Seebach ud af den

Rasmus Seebach blev fredag aften dybt rørt over en Haslev-families rørende fortælling om, at de spillede hans sang Nangijla til deres datters begravelse Haslev kirke.

Fredag den 24. november var familien Sievers fra Haslev gæster i ‘Go’ aften Danmark’ sammen med Rasmus Seebach, i en helt særlig anledning.

Familien fortalte seerne og Rasmus Seebach hvordan de sidste år valgt at spille Rasmus Seebachs sang Nangijala, da de sidste skulle begrave deres 9-årige datter Sofie.

– Vores mellemste datter Sofie på ni år, var meget syg. Da hun døde sidste år, var sangen ‘Nangijala’ et naturligt valg ved hendes begravelse. Sangen er så smuk, og den giver os håb om, at vi kommer til at ses igen, sagde Sofies mor Marlene Sievers i ‘Go’ aften Danmark’.

Astrid Lindgren skriver i sin bog om Brødrene Løvehjerte, om Nangijala, der en form for paradis, hvor man kommer hen, når man går bort. Og netop bogen Brødrene Løvehjerte blev læst højt på Sofies dødsleje, hjemme hos familien i Haslev. De havde taget Sofie med hjem fra hospitalet, så hun kunne dø i trygge omgivelser.

Læs Rasmus Seebachs tekst til Nangijala.

– Da Rasmus Seebach kom frem med sangen for flere år siden, vidste jeg bare, at den skulle vi høre, når Sofie ikke var hos os mere. Jeg har spillet og sunget den rigtig meget for Sofie, og teksten passer bare så utrolig godt til hende, siger Marlene Sievers afsluttende.

Familiens rørende fortælling ramte Rasmus Seebach lige i hjertet.

– Wow, jeg er lige lidt ude af den. Jeg får gåsehud, sagde en dybt rørt Rasmus Seebach på åben skærm.

https://www.youtube.com/watch?v=6SYbwTNiq5o

Kommentarer