Haslev FC vandt uden at spille kamp

Haslev: I weekenden skulle Haslev FC spille kamp mod Karlslunde i Serie 1, men gæsterne meldte afbud til kampen
Haslev Fodbold Club havde en let weekend, da topholdets kamp blev vundet uden at spille.
Det betyder at Haslev nu er oppe på 43. point i rækken, mens Sorø Freja og Roskilde KFUM BK følger efter på de næste pladser. Her satte Roskilde point til i opgøret mod B. 73 Slagelse, der endte 1-1. Så stadigvæk en ganske god udsigt fra toppen til Haslevs mandskab.
I den kommende weekend skal Haslev igen til Roskilde, her møder de RB 1906.
Sporten på 104,7 sender fra kampen lørdag eftermiddag kl. 16 i programmet “Aktuel Sport”.
For 14 dage siden tog Førslev en god skalp hjemme i Serie 3, da de vandt med 2-1 over topholdet Næstved. Endnu et tophold kom til i weekenden. Her blev der ikke vist nogen nåde. Topholdet Mern vandt med 8-0.
I Serie 4 A: Pulje 7, oprykningsspillet, vandt Haslev hjemme med 5-0.
Kommentarer