Haslev Festdage har hyret store danske navne
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/06/haslevfestdage.jpg)
Haslev Festdage bliver til trods for et betydeligt underskud i 2011, afholdt for fjerde gang til sommer
Og nu har Haslev Festdage topnavnene på den store scene på plads
Sko & Torp og Lars Lilholt med Copenhagen Drummers spiller fredag aften den 29. juni og ørdag den 30. juni er det først Poul Krebs. Så kommer Burhan G hvorefter Tim Christensen slutter af. Kunstnerne på lille scene i teltet er endnu ikke på plads.
Faxe Kommunes Erhvervs og Kulturudvalg har bevilget 200.000 kroner i støtte til årets musikevent i Haslev. Derudover er der givet tilsagn om et tilskud til buskørslen mellem Haslev festdage og Børn og Dyr på Bregentved.
Haslev Festdage 2012 bliver lidt mindre hvad angår antallet af kunstnere og uden legeområde samt VIP-område. Men der kommer boder på pladsen, som der har været de foregående 3 år.
Haslev Festdage skulle sidste sommer sælge 4.000 billetter og dertil godt med drikkevarer på pladsen før regnskabet balancerede. Men der blev maksimum solgt 2.000 billetter. Samtidig betød det dårlige vejr under festdagene at der ikke blev solgt så mange drikkevarer på pladsen.
Billetsalget er gået i gang. Køb dem hos Superbest i Haslev eller Sparekassen Sjælland både i Faxe og Haslev eller køb online på www.sj-billetten.dk
Billetten koster 250 kroner for 2 dage frem til og med den 01.05.12. Derefter koster billetten 400 kroner for 2 dage. Børn under 12 år får gratis adgang. Dagsbilletter kan kun købes i døren på dagen og koster kr. 250,- pr. dag.
Musik på store scene på Haslev Festdage 2012
Fredag d.29/06:
- Kl.18.00 Sko & Torp (solo)
- Kl.21.00 Lars Lilholt feat. Copenhagen Drummers
Lørdag d. 30/6:
- Kl.17.15 Poul Krebs
- Kl.19.45 Burhan G
- Kl.22.30 Tim Christensen
Der vil være DJ i det store telt i pauserne….
Kommentarer