Haslev

Haslev-firma rev to broer ned på en nat

Haslev: Preben Hockerup A/S fra Haslev rev to broer over jernbanen ved Hvalsø ned på en lørdag aften og nat 

Banedanmark udvider med et ekstra spor mellem Lejre og Vipperød. For at gøre plads til det ekstra spor skulle to broer over togskinnerne rives ned.

Det klarede 10 mand fra Preben Hockerup A/S fra Haslev fra en lørdag aften til den efterfølgende søndag morgen, mens togdriften kortvarigt var indstillet. Søndag morgen var de to broer fjernet, og togene kørte igen på strækningen

Nedrivningen krævede en del forberedelse, hvor bl.a. skinner og kabelkasser blev beskyttet før arbejdet gik i gang og der blev udlagt fibertex på skinnearealerne for at samle nedbrydnings-materialet. Før nedbrydningsarbejdet startede blev der også kørt reservemaskiner i stilling, da der ikke var tid til at holde stille.

Begge broer bliver genopbygget i en længere udgave, hvor der er plads til det nye ekstra spor.

Preben Hockerup A/S har gjort det til sit speciale at tilbyde koordineret nedbrydning på kort tid, og har blandt andet fjernet motorvejsbroer og gamle fabrikker på ganske kort tid.

Kommentarer