Haslev

Haslev-firma skar 200.000 af el-regningen

artikel_moellevangskolen_energipris

Haslev: Mindre virksomheder kan spare mange penge på energioptimering. Et energivejledertjek kan ofte give mærkbare besparelser.

Lastbilværkstedet H.E. Jørgensen i Haslev har erstattet 700 lysstofrør med LED lys. Dermed kan de spare næsten 200.000 kroner på den årlige elregning.

Udskiftningen er sket efter en energigennemgang foretaget af energivejleder Martin Nordly, der ejer af firmaet Green Tech FM i Slagelse.

– Som Energivejleder kan jeg få skubbet til virksomheden, sætte gang i processen og sørge for, at energioptimeringen bliver til noget. Det er ofte noget, jeg tager op i forbindelse med almindelige vedligeholdelsesopgaver, og når jeg kan se, at der er lavt hængende frugter, der er lige til at plukke, siger Martin Nordly.

Energiforbedringer kan, udover at føre til store besparelser, i nogle tilfælde også forbedre indeklimaet.

– Det sker, at en butik først bruger strøm til mange halogenlamper i butikslokalet for at udstille varerne i bedst muligt lys, men så gør lamperne butikslokalet så varmt, at butikken er nødt til at investere i et køleanlæg, der bruger strøm for at køle rummet ned, fortæller energivejlederen.

– Det kan imidlertid løses meget bedre, så ved at vælge en energirigtig og gennemtænkt løsning kan der udover besparelser også opnås et bedre arbejdsmiljø og dermed en forbedret drift, siger Martin Nordly

Torben Richardt Hansen, der er sekretariatsleder for Energivejlederordningen, vurderer at mange mindre virksomheder overser fordelene ved energiforbedringer. Det skriver bygtek.dk.

Det er nærliggende for en lille virksomhed at hente hjælp hos en lokal energivejleder. Der er ofte store energibesparelser at hente.

– Energivejlederen er uddannet til at udføre og vejlede om energirenovering af høj kvalitet – og kan hjælpe både private og erhvervsdrivende. Energivejlederen kan se, hvad der tjener kunden bedst – også på tværs af håndværksmæssige fagområder, siger Torben Richardt Hansen.

Kommentarer