Haslev: Haslev-forfatteren Anne Egedes nyeste bog “Dyrlæger dør ved daggry” er en kriminalroman.

Torsdag den 21 maj udkommer Haslev-forfatteren Anne Egedes nyeste bog “Dyrlæger dør ved daggry” – en krimi, der – af en konsulent på et af landets største forlag – er blevet kaldt en blanding af “Da Vinci-mysteriet” og “Dinosaurens fjer”.

Mod deres vilje inddrages professor i speciel patologi på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Thomas Cluster, og praktiserende dyrlæge Kath Sommer i en mordsag, hvor indtil flere dyrlæger myrdes på bestialsk vis. Sporene fører dem til det, der tidligere hed Den Kgl. veterinær- og Landbohøjskole, den gamle dyrlægeskole på Frederiksberg, som viser sig at gemme på mange skumle – og farlige – hemmeligheder. Snart er Thomas Cluster og Kath Sommer de jagede, og de må indse, at for deres fjender er intet helligt – selv ikke dyrlægeeden.

En stor del af bogens handling udspiller sig på Landbohøjskolen på Frederiksberg, som er det eneste sted i landet, hvor man uddanner dyrlæger. Landbohøjskolen er nu en del af Københavns Universitet.

Dyrlæger dør ved daggry byder på spænding fra start til slut, det er en krimi, som er svær at lægge fra sig før sidste side er vendt.

Læs også: Haslevit udgiver morsom bog om hunde

Anne Egede har tilbragt 6 år som dyrlægestuderende på Landohøjskolen, nu en del af Kbh.´s universitet. Hun er således godt kendt med denne skole, hvor en stor del af handlingen i “Dyrlæger dør ved daggry” foregår.

I sin fritid arbejder forfatteren med hunde og jagt, og hendes speciale på dyrlægestudiet handlede da også om et emne indenfor jagtens verden, nemlig råvildt.

Forfatteren har i en kortere periode arbejdet som veterinærkonsulent, men ellers ikke brugt veterinæruddannelsen, da skriverierne ret hurtigt tog over, og Anne Egede har således de sidste mange år levet af at skrive.

“Dyrlæger dør ved daggry” er Anne Egedes sjette bog, men hendes første krimi.

Uddrag af Dyrlæger dør ved daggry

»Synet gav hende åndenød af ren og skær rædsel. Chokket ramte hende som en knytnæve i mellemgulvet og fik hende til at gispe højlydt efter vejret. Hun mærkede hun tabte et skridt, vaklede og måtte læne sig op ad væggen.

Det føltes, som om mørket blev tættere, lukkede sig om hende, og det eneste, Kath kunne se, var silhuetten.

Silhuetten af kroppen, der hang i kæderne. Armene var trukket op over hovedet, og den måde hovedet livløst lå ned til siden i en mærkelig vinkel overbeviste hende om, at personen derhenne var død. Hun måtte væk derfra, ud af sektionssalen, og det skulle være nu«