Haslev Gymnasium overlever konkurrence fra Ringsted
Haslev: Frygten for at Haslev Gymnasium ville dø, da der for to år siden kom et gymnasium i Ringsted, var ubegrundet.
Resultatet af at Ringsted for to år siden fik sit eget gymnasium er, at der er nu er mange flere der gerne vil være studenter på Midtsjælland.
“Der er masser af elever til begge gymnasier, fortæller en glad rektor for Midtsjællandsgymnasier med afdelinger i både Haslev og Ringsted, Lene Eilertsen til P4 Sjælland. “Vi har ingen ambitioner om at blive kæmpestore. Vi vil gerne være op til 450 elever i Ringsted og 400 i Haslev hvor vi lægger vægt på det nære hvor eleverne kender lærerne og omvendt. Vi satser selvfølgelig også på et spændende uddannelsesmiljø, og det må være lykkedes for vi har fremgang begge steder”
På gymnasiet i Ringsted, der startede i 2009 går der næsten udelukkende unge fra selve Ringsted. I år har der været elever nok til at starte 5 første G klasser og til næste sommer udspringer de første studenter.
På Haslev Gymnasium, der også har HF, går der 350 elever, der både kommer fra lokalområdet og hele Østsjælland.
Kommentarer