Haslev

Haslev Handelsstands Byløb køres 3. juli

cykelløb_haslev

Haslev: Sydkystens Cycling afvikler sammen med Haslev Handelstandsforening det første gadeløb i Haslev bymidte

Fredag den 3. juli er der en helt unik mulighed for at køre byløb i Haslev. Klokken 17 får motions-cykelryttere mulighed for at fyre den af på samme rute, som eliterytterne giver den gas på senere.

Ved Motionsløbet køres de første fem omgange efter marshall med 30 km/t, så kommer første spurt og herefter er løbet frit. Derefter vil farten nok ligge på 36-38 km/t i snit. Hvis man bliver indhentet med en omgang, bliver man taget ud af motorcykel kommissæren.

Der er flotte pengepræmier til de fem første. Der er også fede spurtpræmier cirka hver 4. omgang. Der køres en time plus tre omgange på den 3,3 km lange rundstrækning i Haslev C.

Det koster 100 kroner, der indbetales på konto 0575 – 4407193911. Skriv navn og mobilnummer på indbetalingen. Der er kun plads til 150 ryttere, så hurtig tilmelding anbefales.

Elite-løbet starter klokken 19. A eller B-ryttere kan tilmelde sig til elite-løbet på tilmelding.dcu-licens.dk.

Man kan følge cykelløbet i Haslev på facebook.

Cykelløbet “Sydkysten Cycling Team / Haslev Handelsstands Forening” afvikles fredag den 3. juli med start ved Nørregade 10 udfor Fri Bikeshop Haslev.

Kommentarer