Haslev Handelsstands Byløb køres fredag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/05/cykelløb_haslev-620x316.jpg)
Haslev: Sydkystens Cycling afvikler fredag, sammen med Haslev Handelstandsforening, det første gadeløb i Haslev bymidte
Fredag den 3. juli er der en helt unik mulighed for at køre byløb i Haslev. Klokken 17.00 får motions-cykelryttere mulighed for at fyre den af på samme rute, som eliterytterne giver den gas på senere.
Sofiendalsvej, Nørregade, Vestergade og Sdr. Jernbanegade, Jernbanegade og Præstevænget vil være lukket på dagen.
Ved motionsløbet køres de første fem omgange efter marshall med 30 km/t, så kommer første spurt og herefter er løbet frit. Derefter vil farten nok ligge på 36-38 km/t i snit. Hvis man bliver indhentet med en omgang, bliver man taget ud af motorcykel kommissæren.
Der er flotte pengepræmier til de fem første. Der er også fede spurtpræmier cirka hver 4. omgang. Der køres en time plus tre omgange på den 3,3 km lange rundstrækning i Haslev C.
Det koster 100 kroner, der indbetales på konto 0575 – 4407193911. Skriv navn og mobilnummer på indbetalingen. Der er kun plads til 60 ryttere, så hurtig tilmelding anbefales.
Elite-løbet starter klokken 19.00. A eller B-ryttere kan tilmelde sig til elite-løbet på tilmelding.dcu-licens.dk.
Man kan følge HH Byløbet på facebook.
Mobilpay muligt på 2845 1949. Husk at skrive om det er motion eller licens samt navn.
Grill og jazz på torvet
Mellem klokken 17 og 21 inviterer Haslev Handelsstandsforening alle til en hyggelig aften med lækker grillmad, gode drikkevarer og traditionel jazz på Torvet.
Lotte og Karsten fra Haslev Hallerne vil sælge lækker grillmad og i Centrum Pubbens telt kan man kan købe drikkevare.
Fra klokken 18 til 20 spiller Paul Harrison Band traditionel jazzmusik i et telt på Torvet. Der vil være mulighed for at sidde både inde og ude, alt efter vejret.
Til børnene er der karrusel og hoppeborg.
Cykelløbet “Sydkysten Cycling Team / Haslev Handelsstands Forening” afvikles fredag den 3. juli med start ved Nørregade 10 udfor Fri Bikeshop Haslev.
Kommentarer