Haslev julehygger om kunderne på søndag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/11/julebelysning.jpg)
Haslev: Butikkerne i Haslev julehygger på søndag med levende musik og besøg af julemanden
Søndag den 7. december holder butikkerne i Haslev åbent fra klokken 10.00 til 15.00.
I samme tidsrum er der et hyggeligt julemarked på Torvet, hvor der kan smages på julespecialiteter fra Kvicklys sortiment, Guldbagerens lækre julekager, honninghjerter, pebernødder og meget.
I de øvrige juleboder på Torvet kan man også møde Bodils Blomster der blandt andet andet gravpynt og Anette Westermann der sælger flotte håndlavede nisser.
De blå Haslevspejdere sælger juletræer, Faxe Garden sælger juledekorationer ligesom der er en børnekarrusel.
Haslev Amatør Bokseklub sælger varm kakao, æbleskiver og glögg ved Læderhuset i Jernbanegade
Mellem klokken 11.30 og 12.00 spiller Peder Oxes Tambourkorps i Jernbanegade.
Fra klokken 12.00 til 14.00 spiller det lokale handicapband Krudtuglerne spiller på Torvet
Og mellem klokken 12.00 og 14.00 er Julemanden i byen. Han deler pebernødder ud.
Klokken 13.00 er der trækning af den første store gevinst i julekonkurrencen om gavekort på 5.000 kroner på Torvet. Der er også mulighed for at vinde en af de mindre præmier fra HH’s butikker. Vinderne skal være til stede på Torvet ved trækningen – ellers trækkes der en ny.
Kommentarer