Haslev

Haslev Kirke søger en kirketjener

haslev_kirke

Haslev Kirke: Haslev Kirke søger en kirketjener til ansættelse per 1. februar 2015, eller snarest derefter.

En af Haslev Kirkes to kirketjenere har valgt at søge nyt job, derfor er stillingen som overenskomstansat kirketjener i Haslev Kirke ledig og ønskes besat pr. 1. februar 2015, eller snarest derefter.

Arbejdet består i medvirken ved kirkelige handlinger, gudstjenester, koncerter og andre sognearrangementer arrangeret af menighedsrådet samt rengøring i kirke og kirkehus.

Haslev Kirke ønsker en kirketjener der har kendskab til og forståelse for arbejdsformen og arbejdsrytmen inden for Folkekirken.

Haslev Kirke forventer, at

  • du trives i et forum af mange frivillige såvel som øvrige kollegaer
  • du ser det som en livsstil at arbejde, når andre har fri
  • kan se dig selv som bindeled for blandt andre brugere og besøgende i Kirkehuset
  • du er fleksibel med en høj grad af selvstændighed i tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne
  • du har kendskab til edb
  • du har flair for styring og kontrol med almindelige installationer
  • du har ‘grønne fingre’, da I som kirketjenere skal hjælpe med udenoms arealerne

Man kan læse hele jobopslaget på www.jobindex.dk

Der er tre måneders prøvetid, og der indhentes straffe- og børneattest inden prøvetidens udløb.

Den nye kirketjener skal være indstillet på eventuelle ændringer af arbejdsbeskrivelser og nye arbejdsopgaver inden for den aftalte normtid.

Interesserede der vil vide mere om stillingen, er velkomne til at kontakte administrationschef Tove Bundgaard på telefon 2927 2343.

Ansøgningsfristen er sat til søndag den 25. januar klokken 15.00.

Ansøgning med relevante bilag sendes til administrationschef Tove Bundgaard på e-mail; tsb@km.dk

Kommentarer