Haslev

Haslev Kirke søger en kirketjener

haslev_kirke_kirkehus

Haslev: Haslev Kirke har oprettet en deltidsstilling som kirketjener på 32 timer om ugen

En nyoprettet stillingen som overenskomstansat kirketjener ved Haslev Kirke, Kirkepladsen 8A, 4690 Haslev er ledig og ønskes besat per 1. februar 2014, eller snarest derefter.

Stillingen er på deltid med 32 timer per uge med fast fridag om mandagen og fri her anden weekend. Arbejdet deles med en ligeledes ansat kirketjener på 32 timer per uge.

Ansættelsen kræver den obligatoriske uddannelse for kirketjenere, hvis en sådan ikke kan dokumenteres, skal den være tilendebragt inden for to år efter ansættelsen.

Arbejdet består i rengøring i kirke og kirkehus, medvirken ved kirkelige handlinger, gudstjenester, koncerter og andre sognearrangementer arrangeret af menighedsrådet.

En kirketjener kommer i kontakt med mange forskellige brugere af kirken og mange frivillige, derfor forventes det, at ansøgeren er udadvendt og imødekommende og kan se sig selv som bindeled for blandt andet brugerne af Kirkehuset. Der lægges vægt på samarbejdsvilje samt en høj grad af selvstændighed.

Det vil ligeledes være et ‘must’, hvis du har praktisk håndelag. Desuden skal du have forståelse for kirkens arbejdsform og indhold. Erfaring fra det frivillige arbejde vil vægte.

Man kan læse mere på Jobnet.dk

Ansøgning sendes til administrationschef Tove Bundgaard på e-mail tsb@km.dk

Kommentarer