Haslev

Haslev Kulturnat – nu med egen hjemmeside

Haslev: Kulturnatten i Haslev afholdes sidste fredag i september, sådan har det været siden 2001. I år afholdes Kulturnatten fredag den 28. september – og temaet bliver Nostalgi.

Kulturnatten er en kulturel byfest med mange aktører og deltagere. Byen står på den anden ende og der er masser af tilbud, både hvad angår musik, mad og drikke, idræt og særlige aktiviteter, som netop er skruet sammen til denne begivenhed.

Haslev har i de seneste år oplevet en nedgangstid, bl.a. pga. lukningen af traditionsrige skoler. Det er derfor meget vigtigt at kunne fastholde Kulturnatten som et aktivt arrangement, hvor byen samles om kultur og festlighed.

Som noget nyt har Haslev Kulturnat nu fået en hjemmeside: www.haslevkulturnat.dk

Kulturnatten planlægges af en lille styregruppe bestående af frivillige folk samt et par hænder fra nogle af byens kulturinstitutioner.

Kulturnattens plakat bliver hvert år designet af den lokale billedkunster, Birgit Brænder, og der udgives et program med oplysninger om aktiviteter og annoncer.

Kommentarer