Haslev

Haslev Museum har åbent i skolernes sommerferie

Det lille hyggelige stationsbymuseum i Frederiksgade inviterer alle interesserede til at kigge indenfor.

Tirsdage og søndage til og med søndag den 6. august er der sommeråbent fra klokken 12 til 17 på Haslev Museum i Frederiksgade i Haslev.

Haslev Museum fortæller historien om dengang Haslev udviklede sig fra at være en lille landsby til at blive en moderne stationsby. I perioden 1870-1920 strømmede mennesker til Haslev, efter at der blev anlagt en togstation i byen i 1870.

Samtidig med ankomsten af jernbanen til Haslev, blev byens hovedstrøg, Jernbanegade, anlagt mellem stationen og den gamle landsby. Det tog et par årtier at udstykke grunde langs hele den 700 meter lange vej. Efter 1900 blev stadigt flere ejendomme opført i to etager, så man bedre kunne udnytte de dyre grunde. Den tætte bebyggelse gjorde vejen til en rigtig hovedgade.

Der er gratis entré, og museet giver gerne en kop kaffe eller the i den lille salon.

Telefonen 5650 2806 er åben mandag til fredag fra klokken 9 til 15.

Haslev Museum er under ombygning

Haslev Museum er under forvandling til et moderne bymuseum med social kant. Den gamle museumsbygning, der oprindeligt blev bygget som byens jævnstrømsværk i 1908, vil blive renoveret.

Desuden etableres et samarbejde med et af Haslevs værested for socialt udsatte, Perlen der kommer til at drive en museumscafe i en ny tilbygning i den smukke museumshave, Cafë Jævnstrøm, som blandt andet vil tilbyder kage og kaffe til museets gæster, samt en masse andre ekstra tilbud.

Samtidigt arbejdes der på at opgradere tilbuddene i museets udstilling.

Desværre mangler museet, der lukkede dørene i efteråret, omkring 500.000 kroner, idet projektet blev dyrere end beregnet. Pengene skal findes inden årets udgang, idet en knyttet en del af de andre penge til projektet, skal være brugt inden årets udgang.

Kommentarer