Haslev Rotary giver 5.000 kr. til julehjælp i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/07/peter_joensen_praesident_ro-620x316.jpg)
Haslev: Som en del af den velgørende indsats i 2015 donerer Haslev Rotary 5.000 kroner til den årlige julehjælp i Haslev Kirke.
Haslev Rotary donerer som sædvanlig her i december 5.000 kroner til den årlige julehjælp i Haslev Kirke til gavn og glæde for lokale borgere.
– Beløbet er overrakt til Haslev Kirke i form af 10 gavekort á kr. 500,- til MENY i Haslev. Peter Joensen, der er præsident for Haslev Rotary Klub.
En af hjørnestenene i Rotary’s arbejde er frivilligt, velgørende og humanitært arbejde. Det øvrige grundlag er netværk og personlig udvikling samt international ungdomsudveksling.
Man kan følge Haslev Rotary på facebook.
Haslev Rotary Klub’s mødested er Haslev Hallernes Selskabslokale, Stadionvej 6, 4690 Haslev. Der afholdes møde hver mandag klokken 18.00.
Rotary er et lokalt og internationalt netværk med spændende muligheder for aktive erhvervsfolk og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetence. Rotary består af engagerede og motiverede mænd og kvinder, der sætter høje etiske standarder som mål.
Rotary er en unik, verdensomspændende organisation, der giver mulighed for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser og niveau. Rotary er for mænd og kvinder i private og offentlige virksomheder eller selvstændige, som på tværs af faggrænser ønsker at lære andre at kende, skabe netværk og trække på hinandens erfaringer.
Rotary er for dem, som har engagement og overskud til at udføre et værdifuldt arbejde sammen med andre – for lokalsamfundet og for den internationale verden.
Faxe.nu støtter aktive foreninger, klubber og lokale ildsjæle, og bringer nyt om kommende arrangementer og begivenheder i Faxe-området. Oplysninger og fotos samt information om arrangementer osv. kan sendes pr. e-mail til tip@faxe.nu. Det er gratis.
Kommentarer