Haslev

Haslev Sogn indsamlede 46.454 kroner i dag

Haslev: Influenza, hård vind, frost og kulde var hårde odds for indsamlerne ved årets sogneindsamling

38 gæve indsamlere gik i dag, søndag den 10. marts, på gaden med indsamlingsbøsserne og kom blå af kulde tilbage med årets resultat som blev på 46.454 kroner.

Gennemsnitlig blev det til 1.222 kroner per indsamler hvilket er over landsgennemsnittet.

Var der dukket 20 personer mere op ville alle ruter have været dækket og det samlede resultat havde set lidt anderledes ud.

Trods frost og kulde var der fint humør blandt indsamlerne der puttede sig i varmt vinterudstyr og især den varme kakao gjorde lykke efter rundturen med indsamlingsbøsserne.

Trods vejret mødte nogle af de store Grønne Pigespejdere op med bare knæ… Pigerne er ved at tage et specielt mærke hvor det kræves at man møder op med bare knæ, året rundt!

En enkelt indsamler havde gået sig så varm, at hun tog en ekstra tur ud i gaderne så i hvert fald endnu en rute kunne blive dækket ind.

– En kæmpe tak til der var med i årets sogneindsamling, bidragydere, indsamlere og frivillige ved Haslev kirke, udtaler Ellen Faber Jørgensen, sognemedhjælper i Haslev Sogn.

Kommentarer