Haslev-studerende vinder flot 3. plads
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/01/euc_skolegade_haslev.jpg)
Haslev: En studerede fra Byggeteknisk Højskole, Haslev blev nummer tre og har vundet en ekstraordinær præmie i en konkurrence om energiminimering
BoligfondenKubens priskonkurrence for studerende på landets design- og byggetekniske uddannelser under fanen ”Energiminimering i det eksisterende byggeri” er nu afsluttet og vinderne er udpeget. Udvælgelsen af inderne begrundes ved prisoverrækkelsen i morgen.
Tredjepladsen gik til Morten Højby Sørensen fra Byggeteknisk Højskole, Haslev. Morten vil i morgen få overrakt en ekstraordinærpræmie på 7.500 kroner af BoligfondenKubens bestyrelsesformand, Gøsta Knudsen.
BoligfondenKuben har med konkurencen ønsket at støtte byggebranchens vækst lag samt at skabe opmærksomhed omkring det omfattende energi-forbrug, som Danmarks eksisterende boligmasse står for .
Vindere blev en gruppe af syv studerende fra Kunstakademiet i København, KADK, som skal dele en præmiesum på 70.000 kr. Nummer to blev Mie Friis Gehlert og Mark Slater Rasmussen fra Ingeniørhøjskolen, Århus, som får 25.000 kroner.
Prisoverrækkelsen finder sted i morgen torsdag den 28. juni klokken 14.30 til 16.30 i KADKs udstillingslokal på Danneskiold Samsøes Allé 51, indgang K.
Kommentarer