Haslev

Haslev Teaterforening holdt ordinær generalforsamling

Haslev Teaterforening holdt ordinær generalforsamling mandag den 29. oktober 2018 med bl.a. valg til bestyrelsen. Ny i bestyrelsen blev Knud Erik Hansen, Faxe.

Foreningens bestyrelse konstituerede sig efter generalforsamlingen som følger:
Jens Thøsing Andersen – formand, Hans Krarup – næstformand, Karen Kold – presse og PR, Kirsten Lykkestrup – uddannelseskontakt. Erik Bondo, Knud Erik Hansen. Forretningsfører Birgit Andersen varetager billetsalg, budget og regnskab m.v.

Ved generalforsamlingen blev også informeret om erstatningsforestillingerne for aflysningen af Per Gynt den 22. oktober.

Udover den fantastiske forestilling ”Her er dit liv” har Folketeatret tilbudt vores abonnenter at se Per Gynt på Hippodromen i København. Vi har fået 4 forestillinger i december á ca. 50 billetter pr. gang og vores abonnenter har haft mulighed for at prioritere ønskede datoer blandt de 4 forestillinger.

Deltagerne er nu fordelt på de tilbudte datoer og abonnenterne vil inden længe høre nærmere fra vores forretningsfører. Så vidt det er muligt, skal man medbringe Per Gynt billetten fra den 22.10. som dokumentation. I bussen udleveres billetterne til dagens forestilling i Hippodromen og busturen er inkluderet. Busserne afgår fra parkeringspladsen ved Sofiendalskolen kl. 14.00 til eftermiddagsforestillingerne og kl. 18.00 til aftenforestillingerne.

Det er nærliggende at gå i teatret i Haslev. Se mer på www.haslevteaterforening.dk

Kommentarer