Haslev: Tissede i baggård og ville ødelægge ruder
Politiet blev søndag aften tilkaldt til en baggård på Nygade i Haslev, hvor flere mænd truede med at ødelægge ruder, mens de tissede flere steder og nægtede at forlade stedet.
Politiet fik søndag aften klokken 19.32 en anmeldelse om, at flere mænd, der befandt sig i en baggård ved en ejendom på Nygade i Haslev, var ualmindelig provokerende og aggressive.
De tissede flere steder og truede med at ødelægge ruderne i bygningen, og ville ikke forsvinde, da de blev bedt om det.
Politiet fik fat i to af de provokerende mænd, som blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. De fik nogle timer i detentionen og blev løsladt i nat.
Kommentarer