Haslev FC blev Sjællandsmestre i fodbold

Haslev: Haslev’s førstehold afsluttede sæsonen med manér, idet de vandt Sjællandsmesterskabet for Serie 1 hold
Det skete da holdet vandt finalen på udebane i Lundtofte. Først lidt i klokken 22 var opgøret færdigt. Der måtte forlænget spilletid og straffespark til før Haslev havde sikret sig mesterskabet. 9-8 i Haslev favør sluttede det hele.
Målmanden Dan Pedersen var i fokus hos Haslev. Foruden en række vigtige redninger, så snuppede han også to straffespark i den afsluttende konkurrence. Han var også på pletten, da det afgørende straffespark skulle sættes ind. Det tog den 47-årige målmand også, og sikrede dermed trofæet og Sjællandsmesterskabet til Haslev, i kølvandet på oprykningen.
Den ordinære kamp endte uafgjort 2-2 og omkampen 3-3. Så der var virkelig valuta for pengene på årets længste dag.
For Haslev scorede Frederik Nielsen begge mål i den ordinære spilletid, efter at hjemmeholdet havde ført med 2-0 ved pausen. I omkampen oplevede man det udsædvanlige, at tre gange kom Haslev foran, hvorefter Lundtofte alle gange udlignede på den halve time. I omkampen scorede Niklas Hansen, Anders Dybig og Jannik Jørgensen.
Serie 4 klar til finalen
Haslevs andethold er forsat med i kampen om Sjællandsmesterskabet for vindere af serie 4 puljerne. Haslevs andethold vandt kvartfinalen på udebane over Nykøbing IF med 6-3. Det blev fulgt op af en sejr i semifinalen hjemme over Liria FK fra Herlev, der hjemme blev besejret med 3-1.
Dermed er Haslevs andethold nu klar til følge efter i førsteholdets fodspor og sikre sig Sjællandsmesterskabet. Haslev er klar til finalen, der spilles i Korsør onsdag den 27. juni kl 19.00.
U17 vandt mesterskabet
I det hele taget så har det været et forrygende forår for Haslevs hold. U-17 holdet tog også sidste stik hjem, da de vandt finalen på eget græs med en sejr på 4-1 hjemme over Gladsaxe-Hero BK.
Leveret af Jan G. Nielsen, Radio Østsjælland.
Kommentarer