Haslev Torvedag byder på en gratis kop kaffe

Haslev: Folkene bag Haslev Torvedag skruer op for hyggen og tilbyder en gratis kop kaffe og en småkage.
På Haslev Torvedag lørdag den 7. maj deltager Kildemarksgaarden, Oggi-Slow – Mikrohønseri og Skovriddergårdens Honning med gode lokale produkter.
‘Den gule bil’ medbringer et imponerende sortiment af nøje udvalgte danske og udenlandske oste, også special-importerede franske oste og pølser. Man kan selvfølgelig smage før man køber og der er altid et godt dagstilbud.
Ekaterina Stimbiris deltager med naturlige hudplejeprodukter, Jette G. Kragh deltager med Energetix magnetsmykker med mere og Merete Bugge med Tupperware. Desuden deltager Pilefletter Regina Ritzenhofen, Skovly PlanteDeko og Lokalafdeling Faxe Kræftens Bekæmpelse.
Markedets lille ’Café’ byder på en gratis kop kaffe og en småkage.
Man kan følge Haslev Torvedag på Facebook. Her kan man blandt andet se gode tilbud fra stadeholderne.
Haslev Torvedag afholdes den første lørdag i måneden mellem klokken 10 og 14, fra april til oktober.
Kommentarer