Haslev Torvedag har sæsonstart på lørdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/03/mads_bock_torvet.jpg)
Haslev: Haslev Torvedag´s stadeholdere er ved at lægge sidste hånd på forberedelserne til den nye markedssæson
Haslev Torvedag har sæsonstart lørdag den 5. april på Torvet i Haslev
Blandt de nye medlemmer er keramiker Anne Bull fra Roskilde. Bagermester Ole Gade fra Faxe stiller op med både sundt brød og kager og brød til den søde tand. Ole vil desuden sælge pølser fra slagter Brian Grosen. Michael Madsen og hans personale hos Guldborgsund Fisk vil sørge for frisk og lækker fisk til torvemarkedets kunder.
Med de nye stadeholdere kan Lørdagsmarkedet i Haslev levere alt til en god frokost med grønt, frugt, ost, fisk, pølser, brød og en smuk buket blomster til bordet.
Dertil mange andre spændende emner indenfor børnetøj, kropspleje og livsstil. Specielt 5. april vil foreningen Frøsamlerne have en stand. Igen i år vil Mads Bock levere den gode stemning.
Der er virkelig noget at komme efter, når markedet løber af stablen første gang lørdag den 5. april fra klokken 10 til 14.
Kommentarer