Haslev

Haslev Torvedag på lørdag

Haslev_torvedag

Haslev: På lørdag afholdes den månedlige torvedag på Haslev Torv, for anden gang i år

Lørdag den 3. maj er den første søndag i måneden. Derfor afholder Haslev Torvedag lørdagsmarked på Torvet i Haslev.

En lang række lokale producenter og leverandører kan byde på næsten alt indenfor det kulinariske. For eksempel kommer Ostehuset Karise med ost. Kildeagergaard kommer med pesto og fetaost. Kildemarksgården kommer med frisk frugt og grønt. Faxebageren med brød og charcuteri. Der er honning fra Mosegaards Biavl og Guldborgsund Fisk kommer med røgvarer og fisk.

Der vil være stader med ting til boligindretning, smykker, kunst og håndværk, keramik samt – ikke at forglemme –Tupperware. Der er også forskellige stader der handler om sundhed. Herudover byder Haslev Torvedag på en række stader som sælger blomster.

Man kan følge Haslev Torvedag på Facebook.

Mads Bock fra centrumpubben leverer som sædvanligt den musikalske underholdning.

Haslev Torvedag på Haslev Torv har åbent lørdag den 3. maj fra klokken 10 til 14.

Kommentarer