Haslev UniCykel Klub starter den nye sæson torsdag
Haslev: Haslev UniCykel Klub (HUCK) starter træningen igen efter sommerpausen, torsdag.
Torsdag den 13. august klokken 17 starter Haslev UniCykel Klub (HUCK) træningen i Nordskovhallen, igen efter sommerpausen.
HUCK er for hele familien. Alle er velkomne; store, små, begyndere og kommende verdensmestre.
Klubben tilbyder erfarne instruktører og mulighed for at låne en unicykel.
De første 3 gange er deltagelse i træningen er helt gratis.
Læs også: Haslev Uni Cykel Klub fejrer 20 år søndag
Alt hvad man skal medbringe er indesko, godt humør og gå-på-mod, noget at drikke og eventuelt at spise til pausen, samt eventuelt en ethjulet cykel.
Hvis man ikke har en unicykel kan man få lov til at låne en af klubben. Medlemmer af klubben får også lov til at låne en cykel med hjem så de kan træne.
– Tag eventuelt din far eller mor med, så de kan blive imponeret af dig! Dine forældre vil også blive glade for en billig sport, skriver klubben i invitationen.
Det koster 500 kroner at træne hos HUCK, for en hel sæson.
HUCK er sammen med de øvrige danske unicykelklubber organisernet under DGI Unicykling. På deres hjemmeside kan man læse næsten alt om unicykling.
HUCK træner i Nordskovhallen torsdage fra klokken 17 til 20 og søndage fra klokken 14 til 17.
Faxe.nu støtter aktive foreninger, klubber og lokale ildsjæle, og bringer nyt om arrangementer og begivenheder i Faxe-området. Oplysninger og fotos samt information om arrangementer osv. kan sendes pr. e-mail til tip@faxe.nu. Det er gratis.
Kommentarer