Haslev

Haslevit brækkede håndled ved harmonikasammenstød på motorvejen

En 58-årig man fra Haslev brækkede torsdag morgen et håndled ved et harmonikasammenstød på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød i nordgående retning.

Torsdag den 12. januar klokken 08.38 kørte en 22-årig mand fra Brønshøj mod nord ad Køge Bugt Motorvejen ved Solrød. Han havde travlt med at spise morgenmad og grundet uopmærksomhed kørte han op bag i en forankørende bil, der igen ramte en tredje bil, og sidstnævnte ramte yderligere en bil.

Det førte til, at føreren af bil nr. 2, en 58-årig mand fra Haslev, brækkede et håndled. Resten kom ikke til skade ved uheldet, der førte til spærring af alle vognbaner i en periode, og som deraf følger gav trafikale problemer.

Politiets jurister vil nu vurdere sagen.

Der er grund til at genopfriske Sikker Trafiks råd om ’at køre bil, når du kører bil’.

Kommentarer