Haslevit involveret i ulykke på Køge Bugt Motorvejen

Haslev: En 18-årig kvinde mistede onsdag eftermiddag herredømmet over sin bil og blev påkørt bagfra af en 39-årig mand fra Haslev
Onsdag den 6. november klokken 15:01 kørte en 18-årig kvinde fra Nykøbing F i en personbil ad accelerationsbanen fra Ølby-tilkørslen i sydlig retning på Køge Bugt Motorvejen. På grund af det våde føre mistede hun herredømmet over bilen og blev i 1. vognbane påkørt af en bagfrakommende varebil ført af en 39-årig mand fra Haslev.
Uheldet bevirkede, at samtlige vognbaner blev spærret i sydgående retning.
Den 18-årige blev indbragt til skadestuen og kunne efter endt undersøgelse erklæres for uskadt.
Efter oprydning på uheldsstedet kunne motorvejen åbnes igen for trafik klokken cirka 15:50.
Kommentarer