Haslev

Haslevit på el-scooter slap med knoglebrud

elscooter-fuh

Haslev: Den 51-årige haslevit, der i går blev ramt af en skraldebil, har fået nogle knoglebrud, men er uden for livsfare

En 51-årig mand fra Haslev blev mandag den 25. november klokken 12.38 fløjet til rigshospitalet til behandling for de kvæstelser, han pådrog sig ved et færdselsuheld.

Uheldet skete klokken 11.40 i krydset Troelstrupvej/Teestrupvej i Haslev, hvor den 51-årige kom kørende på sin elscooter. En lastbil, med en 50-årig mand fra Haslev ved rattet, overså tilsyneladende den 51-årige og ramte ham med lastbilen.

Læs også: Ældre mand på el-scooter påkørt af skraldebil i Haslev

Krydset var spærret i en times tid, mens redningsmandskabet arbejdede på stedet.

Kommentarer